Auriculoterapi

Auriculoterapi er også kaldet øreakupunktur og er en vestlig teknik som er udviklet af den franske læge Paul Nogier.

Paul Nogier opdagede at hele menneskets nervesystem har forbindelse til øret.

Teknikken består af at benytte øret som reflekszone, for at behandle smerter og funktionelle forstyrrelser.

Paul Nogier havde det synspunkt at organismen ikke bare er kemiske forbindelser, men at fysisk stimulation af kroppen kan bekæmpe sygdomme.

Disse principper hviler på videnskabelige argumenter og en forståelse af centralnervesystemet. Der er en forbindelse mellem smertebanerne og ørets nerveforsyning gennem substantia reticularis, således at når der opstår smerter i kroppen vil disse afbilde sig som smerter på et område på øret. Således vil behandling på øret reflekteres videre til kroppen.

Auricoluterapi kan forbedre/lindre:

  • Iskias smerter
  • sovende fingre/hænder
  • skuldersmerter
  • hovedpine
  • løberknæ
  • lændesmerter
  • generel smertebehandling